Psykiatriens Forskningsdag
Hvert år inviterer Psykiatrien i Region Midtjylland aktive forskere uanset faggruppe fra hele regionen til at deltage i Psykiatriens forskningsdag på Århus Universitetshospital, Risskov.
Psykiatriens 4. forskningsdag
23. november 2009
Århus Universitetshospital, Skejby
Psykiatriens 4. Forskningsdag er netop løbet af stablen d. 23. november. Henved 200 personer begav sig ud på en spændende postervandring i foyeren på Århus Universitetshospital, Skejby og fulgte interesseret de spændende indlæg fra dagens foredragsholdere. Spørge- og diskussionslysten var stor, og formålet med dagen: at præsentere hvor bredt og spændende psykiatrisk forskning er, samt at formidle kontakt mellem mennesker interesserede i forskning blev rigeligt opfyldt. De mange besøgende og ikke mindst dagens præmieudtrækninger vidner om, at Forskningsdagen endnu engang blev en rigtig stor succes.
Vinderne for bedste foredrag og bedste poster blev udtrukket af en dommerkomité: Henriette Nørmølle Buttenschøn vandt førstepræmien for sit foredrag "Genetik, psykiske lidelser og arbejdsmiljø", og Charlotte Ulrikka Rask blev vinderen af førstepræmien for bedste poster med titlen "Forældrerapporterede symptomer på helbredsangst hos 4-7-årige børn". De fik begge en præmie på 10.000 kr.
