Forskningsprojekter

Cand.psych. Lars Hviid undersøger de neuropsykologiske følgevirkninger efter en depression. Dette gør han bl.a. ved hjælp af et virtuelt miljø inspireret af computerspil. 
Tidligere undersøgelser tyder på, at langvarig ubehandlet depression kan skade hjernen, hvor specielt det område, der hedder hippocampus forekommer sårbart. Hippocampus har mange interessante funktioner i den menneskelige hjerne. Én af dem er at hjælpe os til at  navigere i 3D-miljøer. Udover at være vigtigt for depressionsområdet kan arbejdet med at udvikle en specifik test af hippocampus’ funktion få stor betydning for tidlig diagnostik af Alzheimers sygdom.

Læge Rikke Dalby undersøger mennesker, som for første gang i deres liv får en depression efter 50-års alderen. Disse mennesker har meget tit kardiovaskulære risikofaktorer dvs. dårligt behandlet hypertension eller diabetes, evt. hyperkolesterolæmi. Meget tyder på, at disse sygdomme kan beskadige arteriolerne i deres hjerner, hvilket kan forstyrre funktionen af bestemte nervebaner og medføre depression. Dette undersøger Rikke ved hjælp af en teknik kaldet fiber tracking, hvor man kan dissekere ledningsbundterne i den levende hjerne vha. MR-optagelser.
De foreløbige resultater tyder på, at når ganske bestemte ledningsbaner bliver beskadiget, kan det sammen med psykiske belastninger udløse en depression. Perspektivet er, at vi gennem denne undersøgelse dels forstår depressionens natur meget bedre, dels måske kan begynde at forebygge yderligere beskadigelse af patienternes hjerner, f.eks. ved hjælp af blodfortyndende medicin.

Cand.psych. Signe Groth Renvillard og læge Simon Hjerrild skal undersøge forekomsten af depression og kognitive forstyrrelser hos mennesker smittet med hepatitis C, før og efter de bliver behandlet. Dette skal dels ske ved neuropsykologiske undersøgelser, dels ved MR-teknik. Hypotesen er at virus gemmer sig i leucocytter og på den måde sniger sig ind i centralnervesystemet og forårsager kognitive forstyrrelser relativt tidligt i sygdomsforløbet. Ved denne undersøgelse vil vi kunne lære noget om, hvornår det rigtige tidspunkt er at sætte ind med såkaldt eradikationsbehandling mod virusen, ligesom vi forventer at få værdifuld viden omkring hvad det er, der gør, at depressioner opstår, når bestemte ledningsbundter i hjernen bliver beskadiget. Projektet er blevet til i samarbejde med Infektionsmedicinsk Afd. Q, Skejby Sygehus ved læge, ph.d. Peter Leutcher.

Fysioterapeut Lene Nyboe er påbegyndt planlægningen af et projekt, som har til formål at udforske metaboliske forandringer i kroppen hos mennesker med skizofreni i forbindelse med behandlingen. Usund livsstil samt nogle former for medicinsk behandling kan medføre det såkaldte metaboliske syndrom, som kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme samt beskadige hjernen.