Klinisk forskningsmøde 23. juni 2010
i Vandresalen, Århus Universitetshospital, Risskov.
Klinisk Forskningsmøde er for alle interesserede i klinisk forskning i Region Midt. Program:

14.00 - 14.05
Poul Videbech
Velkomst

14.05 - 15.00
Dorte Damm
Neuropsykologiske og sociale aspekter hos piger med ADHD

15.00 - 15.10
Kaffe

15.10 - 16.00
Helle Søndergaard & Mahmoud Ashkanian
Voksne med ADHD: Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi.

Dorte Damm er psykolog og ansat på Børne Ungdomspsykiatrisk Center. Foredraget ta-ger udgangspunkt i eksisterende studier, som tyder på, at piger med ADHD har vanskeligt ved at klare sig emotionelt, socialt og uddannelsesmæssigt. Formålet med dette studie er prospektivt at beskrive kliniske symptomer, neuropsykolo-gisk og social funktion samt komorbiditet hos piger med ADHD. Endvidere er formålet at undersøge faktorer af betydning for behandling og prognose.

Helle Søndergaard er psykolog og ansat i Forskningsenhed Vest under Center for Psy-kiatrisk forskning.

Mahmoud Ashkanian er ph.d. og læge under uddannelse til psykiater ansat i Neuropsykiatrisk Klinik og afd. Nord. Projektet er et samarbejde mellem psykiatrien i Herning og i Risskov og har til formål at undersøge hjerneområder i præfrontal cortex og striatum hos patienter med ADHD. Til da-to har man brugt den radioaktive ligand 11C-racloprid, som imidlertid ikke er velegnet til at belyse dopaminerge processer uden for striatum. Der skal derfor foretages PET-skanning før og efter iværksættelse af behandling med en nyudviklet ligand ([11C]FLB 457), som ser ud til at være bedre egnet til at studere neurobiologiske abnormiteter bag ADHD. Vi håber derved at kunne registrere ændringer i præfrontale og subkortikale do-paminerge processer, når patienterne responderer på behandlingen.

i Vandresalen (bemærk stedet), Århus Universitetshospital, Risskov
Klinisk Forskningsmøde er for alle interesserede i klinisk forskning i Region Midt. 

14.00 -  14.05
Poul Videbech: Velkomst

14.05 -  15.00
Rikke Lambek: Eksekutive funktioner & ADHD

15.00 - 15.10
Kaffe 

15.10 -  16.00
Louise Hjort Nielsen: Systematiske risikovurderinger af retspsykiatriaske patienter mht. voldsepisoder

Rikke Lambek er cand.psych., phd og ansat som adjunkt i klinisk børnepsykologi ved psykologisk institut. Hun arbejder sammen med Professor Per Hove på projekter om ADHD. Foredraget omhandler de eksekutive funktioner, som udgør de mest udforskede endofænotyper inden for ADHD. Flere undersøgelser tyder på, at kun halvdelen af børn og unge med ADHD har eksekutive funktionsvanskeligheder. Endvidere er der kommet fokus på andre endofænotyper som f.eks. delay aversion og såkaldte varme eksekutive funktioner inden for de senere år. Med udgangspunkt i de metodemæssige vanskeligheder, som ligger implicit i at undersøge ’metakognitive’ funktioner, vil forekomsten af eksekutive funktionsvanskeligheder ved ADHD blive diskuteret og nyere multikausale modeller af ADHD, som inddrager flere forskellige endofænotyper, vil blive præsenteret.

Louise Hjort Nielsen er cand. psych. og ansat på Retspsykiatrisk afdeling, Risskov. Udgangspunktet for hendes foredrag er, at antallet af psykisk syge kriminelle i Danmark er fem-doblet inden for de seneste 20 år, og at disse har øget risiko for at begå personfarlig kriminalitet. International forskning viser, at systematiske risikovurderinger kan reducere risiko for vold blandt psykisk syge kriminelle. Undersøgelsen har til formål at afprøve to af de redskaber, der internationalt har demonstreret den største effekt mht. dette: the Short Term Assessment of Risk and Treatability (START) og Historical Clinical Risk Management – 20 (HCR-20) på en dansk retspsykiatrisk population. Oplægget opridser kort baggrunden for undersøgelsen samt udenlandske forskningsresultater og gennemgår så undersøgelsesdesign og metode. Undersøgelsen er stadig i designfasen.

i Den Gamle Festsal (bemærk stedet)

14.00-14.05
Indledning v. Poul Videbech

14.05-15.00
Benzodiazepiner - anvendelse, bivirkninger og nedtrapning. Et forskningsprojekt
v. Charlotte Emborg

Charlotte Emborg er afdelingslæge og ansat i OPUS. Benzodiazepinerne (BZ) har siden 1960'erne været dominerende på markedet i behandlingen af angst og søvnløshed. Gennem 1980'erne og 90'erne var BZ de hyppigst anvendte psykofarmaka i Danmark og udgør stadig hovedparten af psykofarmakaordinationerne i almen praksis. Der er nu i højere grad kommet fokus på bivirkninger i form af afhængighed og toleransudvikling og længere-varende påvirkning af de kognitive funktioner også efter behandlingsophør. Der planlægges derfor et non-interventionelt studie med fokus på udtrapning af BZ hos patienter med genera-liseret angst, hvor der anvendes pregabalin som støttemedicin i nedtrapningsfasen. Hypotesen er, at pregabalin vil kunne fremskynde nedtrapningen på baggrund af en angstdæmpende og abstinensreducerende effekt.

15.00 - 15.10
Pause

15.10 - 16.00
Socialkognition og neurokognitive dysfunktioner blandt patienter med kronisk og behandlingsrefraktær depression
v. Nicolai Ladegaard

Nicolai Ladegaard er psykolog og ansat i Klinik for mani og depression. Han vil fortælle om et projekt vedrørende Socialkognition og neurokognitive dysfunktioner blandt patienter med kronisk depression.

Depressionsdiagnosen dækker over et spektrum af tilstande af varierende sværhedsgrad og varighed. Kronisk depression er én sådan tilstand, der er bestemt ved sit langstrakte forløb. Et kronisk forløb kan skyldes flere forhold herunder behandlingsresistens.

Formålet med undersøgelsen er at teste det neurokognitive funktionsniveau hos patienter med kronisk og behandlingsrefraktær depression samt at bestemme og beskrive patienternes socialkognitive færdigheder; dvs. evnen til at repræsentere sig selv og andre som psykiske individer med iboende tanker, følelser og intentioner.

Studiet vil gøre brug af validerede tests og undersøgelser for hhv. socialkognition og neuro-kognitive færdigheder, der for store dele ikke tidligere er blevet anvendt i forhold til denne undersøgelsesgruppe.

14.00-14.05
Indledning v. Poul Videbech

14.05-15.00
"Hvor effektive er antidepressiva? En præsentation af GENDEP data" samt "Kan genetiske markører bidrage til valg af antidepressiv behandling?"
v. Erik Roj Larsen & Ole Mors

GENDEP (Genome-based Therapeutic Drugs for Depression) er én af de største, prospektive multicenter farmakogenetiske undersøgelser af depression i verden (Se http://gendep.iop.kcl.ac.uk/results.php samt http://psykiatriskforskning.dk/forskning/psykiatrisk-genetik/depression/). 

Århus Universitetshospital, Risskov deltog i perioden 2005-2007 som klinisk center med inklusion af patienter. Fra samtlige centre blev i alt 811 patienter med moderat til svær depression randomiseret til behandling med escitalopram eller nortriptylin for at identificere genetiske markører for respons og for udvikling af bivirkninger ved behandling med serotonerge eller noradrenerge antidepressiva.

På grund af projektets design med indsamling af mange forskellige kliniske parametre har det været muligt at besvare en række kliniske forskningsspørgsmål:

1. "Hvor effektive er antidepressiva? En præsentation af GENDEP data" (30 min) af Erik Roj Larsen, overlæge, psykiater, ph.d. og leder af Klinik for Mani og Depression, Århus Universitetshospital, Risskov. Tre diagnostiske dimensioner synes at kunne vurdere effekten af antidepressiva bedre end sumscoren af de diagnostiske redskaber Hamd17, MADRS og BDI. Når effekten af antidepressiv behandling skal vurderes, er det også vigtigt at inddrage bivirkninger og ændring i suicidalitet, som kan medføre ophør med behandlingen.
2. "Kan genetiske markører bidrage til valg af antidepressiv behandling?" (30 min) af Ole Mors, professor, overlæge, ph.d. ved Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital, Risskov. Der gives en status over de genetiske resultater fra GENDEP, herunder en genome-wide associations analyse af antidepressiv respons.

15.00-15.10
Pause

15.10-16.00
Depressive patienters oplevelse af at modtage ECT - et etnografisk feltstudie
v. Christine Damsbo Jensen

Christine Damsbo Jensen, sygeplejerske, cand.cur. Formålet med projektet var dels at undersøge, hvordan processen omkring ECT-behandlingen udspiller sig og dels at undersøge patienters oplevelse, reaktioner og tanker omkring ECT-behandlingen.

Metoden er feltforskning med detagende observation og etnografisk interview. Dette suppleres af to spørgeskemaer. Der blev inkluderet 8 patienter i undersøgelsen. Analysen udspringer af konstruktivistisk epistemologisk vinkel. Ved en teoristyret analyse fremkom 2 overordnede temaer: Anspændthed og tryghed. Disse temaer blev behandlet i en procesorienteret forståelse af ECT-forløbet.

Fundende i undersøgelsen peger bl.a. på at relationen til personalet har en afgørende betydning for patienters oplevelse af ECT. 

14.00-14.05
Indledning v. Poul Videbech

14.05-14.50
Nerocom-projektet - "retrospektive" overvejelser over undersøgelsens formål og metode
v. Torben Østergaard Christensen

Torben Østergaard Christensen er psykolog og ph.d. og ansat på OPUS, Århus Universitetshospital, Risskov. Oplægget vil indeholde en præsentation af projektet, som er en ikke-afsluttet, single-blinded, stratificeret og randomiseret sammenligning af kognitiv remediation integreret i Opus-behandling og Opus-standard behandling. Remediations-programmet består af fire moduler, hvor der trænes i og kompenseres for vanskeligheder med koncentration, eksekutiv funktion, indlæring og hukommelse. Ved baseline, før randomiseringen, undersøges patienternes funktionelle færdigheder, præmorbide IQ, kognitive funktioner, psykopatologi og selvværd. Undersøgelsen gentages efter 16 uger, hvor remediationen afsluttes. Der gennemføres endvidere follow-up 10 måneder efter inklusionen. Oplægget vil blive afsluttet med overvejelser over de indtil videre opsamlede erfaringer, samt styrker og svagheder ved undersøgelsen.

14.50-15.05
Pause

15.05-16.00
Delirium hos intensivpatienter
v. Helle Svenningsen

Helle Svenningsen, Klinisk sygeplejespecialist, MKS, Anæstesiologisk afdeling, Århus Sygehus, kommende ph.d.-studerende. På somatisk sygehus er den hyppigst psykiatriske diagnose delirium. Hos patienter på intensivafsnit udvikler ca 40 % intensivdelirium (ID). De har længere indlæggelsestid på hospitalet, højere mortalitet og morbiditet, og der er rapporteret om øget hyppighed af efterfølgende demens, depression og PTSD. I studiet ønsker vi at belyse sammenhængen mellem sedation på intensivafsnit og risikoen for ID, samt om vi kan eftervise at ID øger risikoen for PTSD og nedsatter livskvaliteten efter udskrivelsen.Alle voksne indlagt på Århus Sygehus intensiv 600 eller ITA fra september 2009 - september 2011 inkluderes. Ud fra journal og observationskurver registreres faktorer, der antages at påvirke ovennævnte effektmål. 2 og 6 måneder efter udskrivelsen fra intensivafdeling kontaktes patienterne med henblik på vurdering af erindringer om indlæggelsen, PTSD, angst, depression og livskvalitet.

14.00-14.05
Indledning v. Poul Videbech

14.05-14.50
Omkring børn af forældre med depression
v. Kirsten Hansen

Kirsten Hansen er ergoterapeut master i hum. sundhedsvidenskab og praksisudvik-ling – MHH, ansat på Forskningscenter Vest under Center for Psykiatrisk Forskning. Hendes projekt tager udgangspunkt i, at børn af forældre med depression har øget sandsynlighed for at få psykosociale vanskeligheder samt for at udvikle psykisk sygdom. Via en trefaset, progrediderende undersøgelse blandt forældre, praktiserende læger og kommuner ønskes det belyst, hvilken støtte der i Danmark gives til børn af forældre med depression, med henblik på at fremme iværksættelse af en tidlig systematisk støtte over for sådanne børn.  Projektet er under forberedelse og forventes igangsat i efteråret 2009.

14.50-15.05
Pause 

15.05-16.00
Associationer mellem genpolymorfier, endofænotyper for depression og antidepressiv behandling (AGENDA) - et randomiseret og observatør-blindet forsøg af effekten af SSRI vs placebo på raske personer med disposition til depression.
v. Ulla Knorr

Ulla Knorr er læge og ph.d.-studerende på Rigshospitalets psykiatriske afdeling. Hendes projekt handler om endofænotyper, som er arvelige biologiske eller psykologiske markører, som forekommer med øget hyppighed hos patienter med depression og hos raske slægtninge til patienter med depression. Mulige endofænotyper for depression er: Øget stressrespons (dysregulation af HPA-aksen), personlighedstrækket neuroticisme og diskrete indlærings- og hukommelsesproblemer. I aktuelle studie af raske personer med arvelig disposition til depression undersøges, hvorvidt mulige endofænotyper påvirkes af behandling med serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI). Forsøget er fortsat i rekrutteringsfasen, og resultaterne kommer først til efteråret - så fokus bliver de anvendte metoder.

14.00-14.05
Indledning v. Poul Videbech

14.05-15.00
Kognitiv Terapi og Tværfaglig Socialmedicinsk Team som intervention for nedbringelse af sygefravær v. Hans Jørgen Søgaard.

Hans Jørgen Søgaard er overlæge ved psykiatrisk afd. i Herning og leder af Forskningscenter Vest under Center for Psykiatrisk Forskning. Indlægget handler om afprøvning af tre interventioner over for langtidssygemeldte, der har symptomer på stress og lettere psykisk lidelse: Psykiatrisk undersøgelse med SCAN, Kognitiv Terapi (6 samtaler) (KT) og Tværfaglig Socialmedicinsk Team (TST). Effektmålene er sygemeldingsvarighed, livskvalitet og symptomscores. Interventionsgrupperne skal indeholde omkring 200 sygemeldte.

15.00 - 15.15
Pause

15.15 - 16.00
Computeriserede kognitive tests til forskningsbrug v. Signe Groth

Signe Groth Renvillard er psykolog og ph.d.-studerende ved Center for Psykiatrisk Forskning. Markedet for computeriserede kognitive tests er i de seneste år eksploderet, og disse test tegner meget lovende. På trods af dette er disse computeriserede kognitive testbatterier ikke så udbredt herhjemme, som man kunne forvente. </o:p>

På forskermødet vil fordele og ulemper ved sådanne tests blive diskuteret, og forskellige deltests vil blive gennemgået. Overvejelser omkring sammensætning af et neuropsykologisk testbatteri til forskellige patientgrupper vil indgå i præsentationen.

14.00-14.05
Indledning v. Poul Videbech

14.05-15.05
Depression under graviditet fra et obstetrisk synspunkt v. Lars Henning Pedersen.

Lars Henning Pedersen er introduktionsreservelæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Randers Regionshospital og tilknyttet Epidemiologisk Afdeling, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Han har netop forsvaret sin ph.d. om antidepressiv behandling af gravide.

Behandling af gravide med antidepressiva forudsætter ideelt set viden om medicinens effekt på graviditet og foster. Når nye præparater introduceres foreligger næsten udelukkende data fra dyreforsøg, og viden om effekten hos mennesker stammer primært fra epidemiologiske studier. Præsentationen summerer hans epidemiologiske ph.d.-projekt om sammenhængen mellem antidepressiva under graviditeten og bl.a. misdannelser og fosterets hjerneudvikling. Fokus vil være på de anvendte metoder og problemerne ved causal tolkning af data. 

15.05 - 15.20
Pause

15.20 - 16.00
Kunstterapi i psykiatrisk behandling v. Hanne Stubbe Teglbjærg.

Hanne Stubbe Teglbjærg er psykoterapeutisk overlæge på Århus Universitetshospital og er ved at lægge sidste hånd på sin ph.d. om kunstterapi. En terapiform, som bliver brugt i behandling af sindslidelser i Danmark og som er populær hos patienterne, men videnskabeligt er ubeskrevet.

Hanne Stubbe Teglbjærg gennemførte to et års varende kunstterapeutiske gruppeforløb med psykiatriske patienter i lokalpsykiatrien.

Beskrivelser af forløbet, de billeder patienterne skabte og interviews med patienterne blev analyseret for at finde ud af, hvad der skete, og hvorfor patienterne oplever kunstterapien hjælpsom.

På forskermødet vil Hanne Stubbe Teglbjærg med udgangspunkt i patienternes malerier fremlægge nogle teoretiske overvejelser om sammenhængen mellem kunst og psykopatologi. Hun vil desuden komme ind på den kvalitative metode i projektet og de udfordringer, der er i en sådan forskning.

14.00-14.05
Indledning v. Poul Videbech

14.05-15.05
Smerter, angst og depression v. Lise Gormsen

Lise Gormsen er ph.d.-studerende på Dansk Smerteforskningscenter, Århus Universitetshospital og undersøger smertetærskler hos deprimerede og angste patienter og forekomsten af depression hos kroniske smertepatienter. Smerter, angst og depression optræder nemlig ofte samtidigt. Deprimerede og angste patienter klager over smerter, og kroniske smertepatienter er ofte deprimerede og angste. Dette er en kompleks problemstilling, der giver både deprimerede patienter og kroniske smertepatienter daglig lidelse og dårlig livskvalitet. Sammenhængen mellem smerter, angst og depression er i øjeblikket uklar, men fælles forstyrrelser i monoaminerne, der modulerer smerter og emotioner, kunne være af afgørende betydning.

15.05 - 15.20
Pause

15.20 - 16.00
Mindfulness-baseret kognitiv terapi til svære funktionelle lidelser - Hvad er det? Beskrivelse af metode og design v. Lone Fjorback

Lone Fjorback er 1.reservelæge og ph.d.-studerende på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Århus Universitetshospital og mindfulness-instruktør fra Center For Mindfulness, Massachusetts Medical School. Hun forsker i funktionelle lidelser, som er hyppige og alvorlige lidelser, som der ikke er noget behandlingstilbud til. Projektet går ud på at undersøge effekten af Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi til patienter med svære funktionelle lidelser, defineret som Bodily Distress Disorder. Ved foredraget vil dels metodologiske emner blive berørt, dels vil Lone omtale muligheden for at lave en ”halvtids-ph.d.”.

14.00-14.05
Indledning v. Poul Videbech

14.05-15.05
Forskning i sammenhæng mellem somatisk lidelse og suicidal adfærd v. Elsebeth Stenager.

Elsebeth Stenager er overlæge på psykiatrisk afdeling Odense Universitetshospital og laver registerforskning i selvmordsadfærd og somatiske problemstillinger. Foredraget vil omhandle metodologiske problemer og muligheder ved denne forskning belyst ved konkret projekt omhandlende suicidal adfærd og kroniske smerter.

15.05-15.20
Pause

15.20-16.00
Social kognition ved nydebuteret skizofreni v. Vibeke Bliksted

Vibeke Bliksted er psykolog og ansat på OPUS, Århus Universitetshospital, Risskov. Hun vil fortælle om planerne for sit ph.d.-projekt om skizofreni og såkaldt social kognition, der bl.a. involverer evnen til at danne sig en opfattelse af en anden persons indre liv (”Theory of mind”) samt skelne ironi, sarkasme og løgn fra oprigtig tale. Projektet vil undersøge dette vha. traditionel neuropsykologisk testning samt fMRI. Hovedhypotesen er, at socialkognitive deficits er trait-relaterede og mest udtalte ved patienter med mange negative symptomer.

14.00-14.05
Velkomst v. Poul Videbech.

14.05-15.05
Klinisk lægemiddelforskning i psykiatrien - Fra idé til artikel v. Jimmi Nielsen.

Jimmi Nielsen er reservelæge og ph.d. studerende ved Aalborg Psykiatriske Sygehus, Århus Universitets Hospital og beskæftiger sig med behandlingsrefraktær skizofreni, polyfarmaci og sikkerhed ved brug af antipsykotika.

I Danmark er klinisk lægemiddelforskning inden for skizofrenibehandlingen en sjældenhed. Dette foredrag indeholder en systematisk gennemgang af de enkelte processer i klinisk lægemiddelforskning med fokus på de særlige forhold der gælder indenfor psykiatrien. Gennemgangen tager udgangspunkt i studiet "Augmenting clozapine with sertindole".

15.05-15.20
Pause

15.20-16.00
Metabolisk syndrom - mulige kliniske forskningsspørgsmål v. Lene Nyboe.

Lene Nyboe er ledende fysioterapeut på Århus Universitetshospital, Risskov og uddannet Cand Scient. San. fra Århus Universitet. Hun har igennem de seneste år haft en særlig interesse for sundhedshedsfremme og klinisk forskning, med et hidtidigt fokus på undersøgelse og behandling af kropslige symptomer blandt patienter med depression.

Metabolisk syndrom (MetS) er et nyere og ikke entydigt defineret begreb. - Patienter med psykisk sygdom har øget hyppighed af MetS med heraf følgende øget somatisk sygelighed og dødelighed. Årsagerne til og patogenesen herfor er ikke fuldstændigt afdækket; men usund livsstil og brug af psykofarmaka – særligt atypiske antipsykotika – hører til de mest kendte risikofaktorer. – Der er fortsat et stort behov for både grundforskning og klinisk forskning, ikke mindst interventionsforskning indenfor området.

Oplægget inviterer til en diskussion om mulige og relevante kliniske forskningsspørgsmål med hensyn til forebyggelse og behandling af MetS blandt psykisk syge.

14.00-14.10
Indledning v. Poul Videbech

14.10 - 14.45
OCD undersøgt med neuropsykologiske tests og MR-scanning før og efter behandling v. Tue Hartmann & Sanne Kjær.

Cand. psych., specialist i klinisk psykologi, Klinik for OCD, Sanne Kjær og cand psych. Tue Hartmann, Center for Psykiatrisk Forskning, vil tale om to kommende ph.d-projekter vedr. OCD undersøgt med neuropsykologiske tests og MR-scanning før og efter behandling. Oplægget skal illustrere, hvordan de to metoder - neuropsykologiske tests og MR- scanninger - kan komplementere og supplere hinanden. Formålet med projekterne er bl.a. at undersøge, om der kan identificeres hjerne-mæssige/neuropsykologiske forskelle mellem voksne med OCD og raske, om der er tale om vedvarende træk eller forbigående tilstande, samt om evt. hjernemæssige/neuropsykologiske deficits kan fungere som prædiktorer for behandlingsudbytte.

14.45-15.00
Pause

15.00-16.00
Antidepressiv behandling og selvmord v. Lars Søndergaard.

Lars Søndergård er afdelingslæge, ph.d., på Psykiatrisk Center Rigshospitalet og vil tale om sammenhængen mellem antidepressiva, stemningsstabiliserende medicin og fuldbyrdet selvmord i en dansk national registerundersøgelse.

Præsentationen vil lægge vægt på de metodemæssige udfordringer og muligheder ved sådan psykiatrisk forskning og herunder drøfte mulige forskningsmæssige fremtidsperspektiver.

12.00-12.10
Indledning v. Poul Videbech

12.10-12.45
Poul Erik Buchholtz Hansen, ledende overlæge:
"Den antidepressive effekt af højresidig temporal, lavfrekvent TMS sammenlignet med skin-behandling. En klinisk kontrolleret, randomiseret, blindet undersøgelse".

En kort introduktion af projektet med særlig fokus på hypotese, design og videnskabelige problemfelter.

12.45-14.00
Hanne Munch Kristiansen, leder Psykiatrisk Forskningsbibliotek:
”Praktisk informationssøgning: Tips og tricks.”

En præsentation af en række faciliteter i de store databaser, f.eks. hvordan laver man automatiske opdateringssøgninger i PubMed og hvordan kan man abonnere på artikler indenfor ens felt via RSS-feeds. Derudover vil der også være en præsentation af nye og relevante databaser for ansatte i psykiatrien.
 
14.00-14.15
Kaffepause

14.15-15.15
Erik Roi Larsen, overlæge, ph.d.:
"Duag-7 projektet: Tilbagefaldsforebyggelse med escitalopram eller nortriptylin efter ECT."

Et randomiseret klinisk kontrolleret 6 måneders dobbelt-blindt studie. Et multicenterprojekt med deltagelse af 8 hospitaler i Danmark starter inden længe. Blækket i protokollen er endnu ikke helt tørt, men alligevel er det netop i denne fase, at det er interessant at se, hvad der sker. Det er stadig muligt for interesserede læger og sygeplejersker at være med. Projektet forventes at begynde i løbet af efteråret 2008 med Erik Roj Larsen som koordinator og kontaktperson.

15.15-16.00
Henrik Gonge, psykolog, HD, ph.d. & Niels Buus, forskningssygeplejerske, ph.d.:
”Oversættelse af engelsk spørgeskema – udfordringer og faldgrupper.
Dansk oversættelse af Manchester Clinical Supervision Scale (MCSS)."

I forbindelse med forskningsprojektet 'Supervision af plejepersonale inden for psykiatrien' er vi i gang med en dansk oversættelse og validering af spørgeskemaet MCSS. Vi vil give eksempler på nogle af udfordringerne og faldgruberne, vi har mødt i vores arbejde med lave en dansk oversættelse, som på én gang er tro overfor den engelske original version og samtidig meningsfuld i en dansk kontekst.

14.00-14.10
Velkomst v. Poul Videbech

14.10-15.15
Jesper Krogh:
"Effekten af motion ved klinisk depression - gennemgang af et randomiseret studie og en meta-analyse."

14.15-15.30
Pause

15.30 - 16.00
Henning Laugesen:
"ADHD med misbrug og kriminalitet - effekt af behandling - compliance hos voksne."