Seneste nyt:
24.06.2010: Forskningsårstentamen 2. juli
FORSKNINGSÅRSTENTAMENved Anders Abildgaard, stud.med.
”Fedtrig diæt i en dyre...
04.06.2010 Åbningsreception i Forskningsenhed Vest
Fredag den 4. juni 2010 var der åbningsreception i Forskningsenhed Vests lokaler i Herning. Åbningsr...Program for næste Kliniske Forskermøde
Programmet for det næste kliniske forskermøde er nu tilgængeligt på siderne for de kliniske forskerm...Forskning
Enestående
Hjernesamlingen er enestående pga sin
- absolutte størrelse: 9479 hjerner
- kontinuitet over tid: hjernerne blev indsamlet i perioden 1945 - 1982
- diagnostiske bredde: hjernerne stammer fra personer med demens, skizofreni, mani og/eller depression
Veldokumenteret
Alle 9479 undersøgte hjerner blev fortløbende nummereret og ført til protokols.
De detaljerede neuropatologiske rapporter, der blev udsendt som svar fra Hjernepatologisk Institut, foreligger i kopi.
Det formodes, at det er muligt at fremskaffe de fleste af de originale patientjournaler fra diverse arkiver.
Velbevaret
Standard histologiske farvninger er uproblematiske selv om vævet har ligget mange år i formalin. Her er vist væv, der er processeret for nylig (ultimo 2005) efter at have ligget hhv. 25 år (venstre) og 53 år (nedenfor) i formalin.
Det er muligt at anvende en række specialfarvninger af vævet. Fra venstre mod højre: Bielschowsky farving, immunhistokemi for Amyloid β og Tau protein.
Mulige studier
- Med moderne stereologiske metoder er det muligt at bestemme størrelse og celleantal i udvalgt hjerneregioner. Sådanne kvantitative analyser er nødvendige for at bygge bro mellem kliniske studer (f.eks. med hjerneskanning) og basale neurovidenskabelige forsøg med dyremodeller og vævskulturer.
- Det er muligt at undersøge vævet for visse typer af mutationer. Dette er af relevans for både sygdomsforståelse samt familieudredning.
Perspektiver
- Hjernesamlingen rummer et unikt materiale af væsentlig videnskabelig værdi.
- Umiddelbart planlægges det at undersøge hippocampus i i hjerner fra afdøde med depression.
- Βåde nationale og internationale kontakter har vist interesse for samlingen. Det er vores håb gennem samarbejde at maksimere den videnskabelige udnyttelse af samlingen.
Hjernesamlingen er juni 2006 blevet associeret medlem af det europæiske netværk af hjernebanker BrainNet Europe (www.brainnet-europe.org). Endvidere figurerer hjernesamlingen nu på den internationale oversigt over hjernebanker og -samlinger.








